DK Medier
Aarhus
Mejlgade 48
8000 Aarhus C
København
Flæsketorvet 68, 1.
1711 København V
Christiansborg
Lok. 3.044
1240 København K
Esbjerg
Kanalen 1
6700 Esbjerg
Bornholm
Havnebryggen 5
3740 Svaneke
FREDAG 26. APRIL 2024
DK Medier udvider
DK Medier åbner kontor i House of Offshore Innovation på havnen i Esbjerg. Fra venstre: Kreativ chef Christian Sennels, direktør Niels-Henrik Iversen og ansvarshavende redaktør og udgiver Claus G. Theilgaard.
Foto: DK Medier

DK Medier udvider

Med nyt design- og konceptbureau i Esbjerg vil DK Medier tilbyde virksomheder et nyt perspektiv, der kombinerer de klassiske discipliner indenfor design og konceptudvikling med viden om avancerede online medier.
Erhverv
Kultur & Fritid

DK Medier udvider og åbner kontor på havnen i Esbjerg med to nye DK-navne, DK Creative og DK Web, der også arbejder landsdækkende fra DK Mediers øvrige kontorer. DK Medier driver og udgiver allerede de landsdækkende special- og netmedier DK Nyt, Kommunen, DK Havenergi og DK Vindkraft fra kontorer i Aarhus, København og Svaneke på Bornholm. Med udvidelsen ansættes Niels-Henrik Iversen som direktør.

- Vi har allieret os med anerkendte branchefolk indenfor design og konceptudvikling og er meget glade for at have fået Niels-Henrik Iversen som direktør i det landsdækkende DK-team. Han er lokalkendt i Esbjerg- området og er en kompetent rådgiver og konceptudvikler, siger udgiver og ansvarshavende redaktør i DK Medier, Claus G. Theilgaard.

- Og så har vi fået en af Danmarks bedste grafiske designere, Christian Sennels, som kreativ chef i afdelingen for udvikling af design og særkender til små og store virksomheder. Sammenlagt er vi 21 kommunikationsfolk i DK-teamet, der leverer dagsaktuelle nyheder, design og koncepter i et nyt perspektiv, siger han.

Et nyt perspektiv

DK Medier udgiver fire netmedier og en trykt avis med dagsaktuelle nyheder, baggrundsviden og debatindlæg. Abonnenterne er beslutningstagere, indkøbere og influenter i alle 98 danske kommuner og fem regioner samt offshore branchens aktører indenfor olie, gas og vindenergi. Kundekredsen for det nye design- og konceptbureau i Esbjerg er virksomheder, der sælger varer og tjenesteydelser lokalt, nationalt og internationalt.

- Vi tilbyder virksomheder og organisationer et nyt perspektiv indenfor salg og markedsføring, og vi tilbyder at kombinere de klassiske discipliner indenfor design og konceptudvikling med professionel journalistik og målrettet online kommunikation. Det helt særlige er, at vi har kompetencerne in house i DK Medier med en unik nærhed til beslutningstagere, indkøbere og influenter i den offentlige sektor og i offshore industrien, siger direktør i DK Medier Niels-Henrik Iversen.

Som åbningstilbud tilbyder det nye design- og konceptbureau en kombination af betalt design og en målrettet eksekvering af budskaber uden betaling i DK Mediers netmedier. Det tilbydes for at vise og bevise værdien i DK Mediers tema: Et nyt perspektiv.

eo

Aarhus
Mejlgade 48
8000 Aarhus C
København
Flæsketorvet 68, 1.
1711 København V
Christiansborg
Lok. 3.044
1240 København K
Esbjerg
Kanalen 1
6700 Esbjerg
Bornholm
Havnebryggen 5
3740 Svaneke