dknyt
dkindkob
dkstillinger
dkai
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DK Nyt får nyt, nærværende design

Med ny forside, skrifttype og opsætning har journalistik og debatindlæg på DK Nyt fået mere plads. Designet skal skabe en bedre og mere nærværende læseoplevelse.
7. maj 2020
IT
Kommunikation
Kultur & Fritid

Nyhederne til de offentlige beslutningstagere bliver nu leveret i en helt ny indpakning. 

DK Nyt har nemlig fået nyt design, hvor artikler og debatindlæg får mere plads på forsiden. Det nye design skal give en bedre og mere nærværende læseoplevelse, og det kommer selvfølgelig til at være tilpasset til både tablets og telefoner, så DK Nyt altid kan tages med i lommen. 

Læserne vil blandt andet kunne se den nye og fremtrædende typografi præge forsiden på DK Nyt. Den skal give mere liv til siden, forklarer Christian Sennels, der er grafiker hos DK Medier og står bag det nye design.

- Det nye design er båret af en kraftigere og tydeligere typografi i overskrifterne. Den er med til at gøre artiklerne mere menneskelige og imødekommende for læseren. Billederne kommer fremover også til at blive større, så de bedre underbygger artiklerne og bliver nærværende for læseren, siger han.

Overblik og luft

Vores korte nyhedshistorier kommer fremover ikke til at stå i en spalte for sig selv, men står nu sammen med og på lige fod med vores tophistorier. Ommøbleringen af forsiden sker for at give bedre overblik af en nyhedsstrøm, hvor kort og langt nyt på lige fod får plads til at folde sig ud. 

Derudover har artiklerne også fået et ekstra lag luft i opsætningen og sammen med den nye typografi skal det give mere ro til at fordybe sig i den enkelte artikel, forklarer Christian Sennels.

- Med det nye udtryk er der tilpas ro og luft omkring de enkelte artikler. Det giver en bedre læseoplevelse og et fokus, hvor det skrevne ord bliver vægtet højere.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

https://www.dkmedier.dk/artikel/dk-nyt-faar-nyt-naervaerende-design

GDPR