Vi troede på idéen – 25 år med DK Nyt

Netavisen DK Nyt kan i dag fejre 25-års jubilæum.

Det hele begyndte i en nedlagt slagterbutik i Roskilde. Der var store enkeltlagsvinduer ud mod gaden. Hvide fliser på væggene og terrazzogulv. Lokalet var svært at varme op og koldt om vinteren.

Da min medstifter, Lars Greir, og jeg udviklede mediet, var konceptet ret enkelt. Vi ville lave en netavis målrettet kommunale og offentlige beslutningstagere.

Vi vidste fra vores mange år med kommunal journalistik, at beslutningstagere har et stort behov for at være opdaterede – brug for viden og indsigt. Det blev grundlaget for DK Nyt. Et nyt digitalt medie med nyheder, baggrund, analyse og debat.

Kriteriet for DK Nyt’s indhold var og er, at hvis f.eks. Hjørring Kommune arbejder med et spændende projekt, som har interesse i Næstved Kommune, så bringer DK Nyt historien.

DK Nyt skulle være stedet, hvor politikere og andre beslutningstagere kan lære af hinanden. Vi vidste det ikke dengang, men det, vi satte i gang, var dybest set det, der i dag kaldes konstruktiv eller løsningsorienteret journalistik. Vi ville dele viden og idéer.

Hvis der var nogen, der for 25 år siden havde sagt, at DK Nyt ville blive til et mediehus med mere end 20 ansatte, ville jeg have rystet på hovedet. Nye medievirksomheder lukker som regel efter en periode. Den skæve fordeling af mediestøtte er eller var en væsentlig årsag til lukningerne.

Da vi skulle registrere selskabet DK Nyt, oplyste det daværende Told og Skat, at der ikke skulle betales moms på abonnementerne.

”Der er ikke moms på journalistik. Det er der jo heller ikke på aviser,” sagde den venlige dame i Told og Skat.

Efter nogle måneder omgjorde myndigheden den melding. Journalistik, der bringes på internettet, er en digital ydelse og skal derfor belægges med moms, lød det.

Jeg fandt meldingen stærkt konkurrenceforvridende. Det blev ikke bedre af, at netmedier ikke havde mulighed for at søge mediestøtte på samme måde som de gamle mediehuse.

Populært sagt havde vi åbnet en restaurant, der skulle konkurrere med restauranter, der får tilskud til personalets løn og i øvrigt er fritaget for at betale moms!

Den 9/11-2001

De fleste husker klart, hvad de lavede 11. september 2001.

Jeg havde min første rigtige arbejdsdag på DK Nyt. Det gik godt om morgenen og det meste af formiddagen.

Når man starter en ny virksomhed, er der altid energi og intensitet. Den bliver ikke mindre af, at det er en medievirksomhed. Der er en helt særlig puls på en redaktion.

Der var fart på den morgen og formiddag. Der var energi og begejstring på redaktionen.

Det gode humør og den gode energi forsvandt med det samme, da udsendelserne i radioen blev afbrudt af ekstraudsendelser.

Den 9/11 blev dagen, hvor 19 terrorister kaprede fire passagerfly og lod to fly kollidere med tvillingetårnene i World Trade Center i New York. Det tredje fly blev fløjet ind i Pentagon – det amerikanske forsvarsministerium. Det sidste fly styrtede ned på en mark.

Angrebet var en katastrofe. Også – uden sammenligning i øvrigt – for DK Nyt. For hvordan får man folk til at læse målrettede kommunale nyheder i ”konkurrence” med et omfattende terrorangreb?

Strategien var, at kendskabet til DK Nyt skulle komme ved, at vi lavede gode historier, som skulle citeres af andre medier. Normalt en billig og effektiv måde at gøre et medie kendt. Og anerkendt.

Efter 9/11 blev det næsten umuligt at blive citeret for normalt gode og principielle historier. De andre medier havde stort set kun plads til 9/11. Potentielt stod vi i en situation, hvor vores lille ny risikerede at lide en tidlig vuggedød.

Journalistik bag login

Som noget helt nyt – og imod alle anbefalinger – skulle DK Nyts læsere tegne abonnement for at kunne læse artiklerne. DK Nyt var formentlig det første fritstående netmedie, der tog betaling for journalistisk indhold. Et fritstående netmedie udgives uden at være en del af et trykt medie.

Efter en måned blev vi ringet op af en rasende lokalpolitiker. Han mente, at den type væsentlig journalistik, vi bragte, skulle være frit tilgængeligt for alle. Vi blev ikke enige, og han havde ikke meget forståelse for, at journalister også skal have løn og har familier at forsørge.

Opkaldet var positivt – forstået på den måde, at det var åbenlyst, at vi havde fat i noget af det rigtige!

Tryk og distribution er kostbart. Det krævede derfor i 2000-tallet en solid kapital at blive medieejer. Det dengang kun fem år gamle internet gav imidlertid folk med store publicistiske ambitioner og en lille økonomi muligheder.

Det var og er forholdsvis billigt at lave en avis på nettet. Hvis man først har sitet, er opskriften ret enkel. Hvis man bringer indhold af høj kvalitet, vil læserne gerne betale for det. Hvis man har mange læsere, kommer der også målrettede annoncer.

I 2001 var mantraet ellers, at mediehusene skulle gøre journalistik på nettet gratis. For hvis en netavis ikke forærer indholdet til læserne, så er der andre, der ”stjæler artiklerne” og udgiver dem gratis.

Jeg husker, at jeg holdt et foredrag, hvor forretningsmodellen med betalt indhold blev sablet ned.

Vi troede imidlertid på idéen. Det var godt. For det viste sig, at læserne var glade for de gratis nyhedsbreve, der gav et overblik over, hvad der skete af interesse for offentlige beslutningstagere. Nyhedsbrevene gav læserne appetit på mere. Mange bestilte et abonnement.

Vores forretningsmodel vakte opsigt i den øvrige mediebranche. Langt de fleste private netaviser benytter i dag betalt login efter den model, vi udviklede. Det er efterhånden kun statsmedier som DR, TV 2 og regionerne, der kan læses uden at være abonnent.

De gratis nyheder sætter de private medier under pres. For hvordan kan en lokalavis sælge abonnementer, når man kan læse artikler gratis på f.eks. den regionale tv-stations netavis?

Tidligere ville det være utænkeligt, hvis DR brugte en del af licensen på at udgive trykte aviser. Det ville også være utænkeligt, at TV 2-regionerne udgav lokale aviser. Men netaviser er åbenbart i orden.

En del af DK Medier

Imens DK Nyt kun berøres indirekte af statens medier på nettet, var konkurrenceforvridningen anderledes kontant, da KL lavede en kopi af DK Nyt på nettet.

KL kontaktede de enkelte kommuner og spurgte, hvad de betalte for adgang til DK Nyt. Herefter tilbød KL det, de kaldte et lignende produkt, bare billigere. Jeg ved det, fordi vi blev kontaktet af to kommunaldirektører, der fortalte det.

”I skal vide, at vi bliver hos DK Nyt. Vi skal ikke have nyheder fra KL,” lød den opmuntrende melding.

Efter nogle år omlagde KL til et gratis site uden login.

DK Nyt er i dag en del af DK Medier, der blandt andet udgiver Kommunen.dk, Danish Offshore Industry, DOI.dk og DK Indkøb. Mediehuset beskæftiger godt 20 ansatte og har abonnenter i alle kommuner – langt de fleste med storkundeaftaler.

DK Medier leverer også avancerede it-løsninger til andre medier og grafiske løsninger ud af huset.

Jubilæet markeres med en reception i DK Mediers 360 kvm store lokaler i to plan og med en fed tagterrasse i midten af Aarhus.

Det hele begyndte med to iværksættere i en nedlagt slagterbutik i Roskilde.

Se filmen om DK Nyt på: www.dkmedier.dk